Oliefyr

Oliefyret styres fra kontrolpanelet over bænken med køleskabet. Varm luft fra oliefyret blæses ud gennem den hvide plastikrist i væggen under udtræksbordet.

OBS: Vær opmærksom på at der ikke står tasker, puder eller andet foran risten, der kan blokere for den varme luft når fyret er tændt.

Skærmen er indstillet til at gå i dvale automatisk, så for det mest vil skærmen være sort som på billedet herover.

Tryk på knappen ‘ ‘ for at aktivere skærmen. Startskærmen viser klokkeslet og ugedag i midten og nuværende spænding i øverste højre hjørne.

For at tænde oliefyret trykkes på ‘ ⬛ ‘ . Herefter vil et skærmbillede med teksten ‘Starting up’ dukke op og oliefyret tændes.

Når oliefyret er tændt, kan man bruge ◀ og ▶ for at skrue op og ned for effekten. Når man skruer op og ned viser skærmen med barer det nuværende niveau som på billedet herunder:

For at slukke oliefyret trykkes på ‘ ⬛ ‘. Herefter vil et skærmbillede med teksten ‘Shutting down’ dukke op og efter kort tid slukkes fyret.

Når oliefyret er tændt, kan man bruge ▲ og ▼ til at skifte skærmbilledet til en oversigt over hvilke temperaturer forskellige sensorer måler, som eksempelvis her:

Tallene angiver temperaturer målt af sensorer ved varmelegemet, i displayet og i luften under sengen.

Hvis oliefyret er slukket og man trykker på ◀ eller ▶ går man ind i hovedmenuen. I hovedmenuen kan man med ◀ og ▶ bladre gennem forskellige muligheder for indstillinger - de fleste af disse er ikke relevante. For at gå ud af hovedmenuen (og tilbage til startskærmen) skal man trykke på ▲ eller ▼. Hvis man vil ind i en af indstillings-menuerne skal man bruge ⬛.

Når man er inde i en af indstillings-menuerne kan man forlade menuen og vende tilbage til startskærmen med ⬛.

Hvis man ønsker, at oliefyret starter på et bestemt tidspunkt kan dette indstilles i menuen for ‘Timere’.

En grundig brugsvejleding som pdf - herunder for indstilling af timeren (side 8) kan findes her.

Forrige
Forrige

Elektricitet

Næste
Næste

Udluftning/loftsluge